Nu skal der følges op på "Fortet"
Så er det allerede blevet tid til at følge op på den dejlige aften, vi havde fredag, da Roskilde Kfum blev besejret med 2-0.
Onsdag kl. 18:30 fløjtes der nemlig atter op til Danmarksserie-fodbold, når GVI besøger Fortet på Vestamager.
Fredagens rigtigt flotte mål og de tre skønne point, ser vi meget gerne gentaget i onsdagens opgør mod holdet fra Vangede, hvor Dan Turéll levede i sine unge år.
Øllet er igen koldt og grillen er ligeså varm som anfører Peter Hjulmands tordenfod - det kan vi godt garantere.
Vel mødt og rigtig god kamp til Publikum, sponsorer, dommertrio og ikke mindst til gæsterne fra GVI.